Historie

Sådan startede traditionen med Smidstrup Byfest

Sådan startede traditionen med Smidstrup Byfest

Vi er stadig en del aktive, der var med til at starte byfesten i 1972, og vi glæder os over den fremgang og det sammenhold, der har været gennem alle årene og ligeledes, at nogle af traditionerne bliver videreført. Men hvorfor begyndte vi byfesten i Smidstrup?

Der skal vi tilbage til 1968, hvor pastor H.G. Clemmensen kom til sognet. Der var 28 foreninger i sognet og på hans initiativ blev de indkaldt til stormøde i forsamlingshuset. En person fra hver forening blev valgt til det, der i dag hedder Samvirke. Det blev starten på vores byfest.

Ville bygge en hal.
Ved et formandsmøde i Samvirke i foråret 1972 drøftedes tanker om at bygge en idrætshal i Smidstrup. Alle foreningernes medlemmer var indbudt, og ca. 100 mødte op. Langt de fleste var positive, men der var også nogle, der som Per Smed sagde: Hvad nytte er det til. Men der blev tegnet annoncer hos de fremmødte, og det gav et direkte overskud på godt 400 kroner. Det var mange penge dengang.

I 1972 blev der holdt en mindre byfest, men i 1973 var der et stort program fra den 14. 19. august. Der var fodbold for drenge på idrætspladsen, børnefolkedans og bankospil i forsamlingshuset og friluftsspil i præstegårdshaven. Asfaltbal ved Forsamlingshuset og festgudstjeneste i Smidstrup Kirke. Der var forskellige boder under halvtaget ved Smidstrup-Skærup Skole og festfyrværkeriet foregik fra byggegrunden fra Torpsgade og ned mod Engen.

Børnedyrskuet kom først til i 1975, men det blev en stor succes, og børnene glædede sig i lang tid. Samtidig var vi så heldige at have dyrlægen boende i blandt os.

Sognets midtpunkt.
Smidstrup Forsamlingshus var sognets midtpunkt under byfesten. Fra byfestens start var Aksel Møller Simonsen formand for forsamlingshuset. Mændene stod for alt det praktiske, mens vi som ægtefæller lavede maden, som vi transporterede over på festpladsen. Alle drikkevarer stod på scenen i forsamlingshuset og blev kørt af sted i fast rutefart i personbil. Penge havde vi ikke, men private såvel som forretningsdrivende bidrog med naturalier.

Vi piger smurte smørrebrød i den gamle forsamlingshuskælder. Det var ikke særligt praktisk med en lem i gulvet og en gammel trappe, men sjovt havde vi det. Vi fik foræret meget både rullepølse, flæskesteg og æg. Vi stegte kyllinger, lavede kartoffelsalat og kogte suppe i lange baner. Og vi havde en nøgle til mejeriet, så vi kunne hente alt det kærnemælk, vi skulle bruge til æbleskiverne.

Hallen står klar
Lørdag aften dækkede vi bord i både forsamlingshuset og på parkeringspladsen. Vi kunne ikke alle være inden for, men humøret var højt, og mændene serverede i smoking og høj hat. Det blev en festlig aften med spisning og dans. Friluftsspillet i præstegårdshaven blev de første to år en stor succes. Men hvad gør man, når man mangler en rigtig friluftsscene? Man laver selvfølgelig én. Så enkelt er det. Pastor Clemmensen tog sagen i egen hånd og opbyggede et scenearrangement, der tåler sammenligning med mange offentlige friluftsscener i Danmark. Dermed var man klar til at spille Reservebaronen i 1974 under Poul Madsens ledelse.

Efter mange års forberedelse og et velvilligt byråd kunne man holde indvielsesfest for Smidstrup Hallen den 17. november 1979. Det blev en festlig aften med taler, middag og dans til Bjørn & Okay. 628 deltagere var tilmeldt. Det må være et udtryk for, at man støtter op om vores byfest og hal.

Et landsbyfællesskab er nemlig ikke noget, man taler om, men noget man er.

 

Byfest Vedtægter:Byfest vedtægter

Samvirke Støtteforenings vedtægter: Samvirke støtteforenings vedtægter